Kineserne slipper for angreb i Det Røde Hav – men Mærsk må sejle den dyre vej syd om Afrika. Her er forklaringen.

I begyndelsen af december blev et kinesisk containerskib angrebet af droner afsendt fra den iranskstøttede Houthi-bevægelse. Angrebet førte til skade på motoren, og skibet begyndte at tage vand ind. Containerskibet var lejet af det Hongkong-baserede rederi OOCL, som den statsejede kinesiske shippinggigant COSCO kontrollerer. Det er den eneste gang, at et skib fra Kina har været mål for houthiernes mange raketter de seneste måneder. Der har siden været spekulationer om, at houthierne udvalgte skibet på grund af forældede informationer, som viste, at det på et tidspunkt tilhørte det israelske rederi ZIM. Den 19. januar slog houthierne endeligt fast, at kinesiske og russiske skibe frit kunne sejle gennem Det Røde Hav, hvor vestlige skibe de seneste måneder ellers har været udsat for adskillige angreb. Og ifølge nyhedsbureauet Bloomberg sender de kinesiske skibe nu et signal om, at der kun er kinesiske søfolk ombord, når de sejler ind i det farefyldte område. Men den slags får de vestlige rederier ikke noget ud af. De mange angreb har fået Mærsk og de andre store globale rederier til at sende deres skibe syd om Afrika, fordi passagen gennem området ved Det Røde Hav er for usikker. »Af hensyn til sikkerheden for vores skibe, besætning og vores kunders last er alle skibe, som var planlagt til at sejle gennem området, blevet omdirigeret til at sejle syd om Kap det Gode Håb i en overskuelig fremtid,« hedder det i en udtalelse fra Mærsk. Forbavsende passive Kineserne har stor interesse i at kunne fragte varer i Det Røde Hav, hvor 60 procent af landets handel med Europa går igennem. Alligevel har landet været forbavsende passivt i konflikten, som har fået amerikanerne og briterne til at svare igen med angreb flere steder i Yemen, hvorfra houthierne afsender deres missiler. Både det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, og flere republikanske senatorer i USA har højlydt undret sig og har kritiseret, hvad de opfatter som kinesernes manglende lyst til at stoppe konflikten. »Vi vil hilse det velkomment, at Kina spiller en mere produktiv rolle, men så vidt jeg ved, har de på nuværende tidspunkt ikke tilbudt eller udført nogen form for operationer for at hjælpe med at beskytte søfolk og den internationale skibsfart,« sagde Pentagons pressesekretær, generalmajor Pat Ryder i sidste uge til det amerikanske medie Voice of America. Kina har officielt sagt, at landet arbejder for at skabe sikkerhed for skibstrafik generelt, men Kina har i FNs Sikkerhedsråd sammen med Rusland kritiseret de amerikanske og britiske angreb på houthierne. Ifølge kinaekspert og seniorforsker ved DIIS Andreas Bøje Forsby er konflikten i Det Røde Hav vanskelig for kineserne. »De har svært ved at beslutte sig for, hvilket ben de skal stå på i denne konflikt, fordi der er mange uforenelige interesser på spil,« siger Andreas Bøje Forsby. »Ulovlig bekæmpelse« Han peger på, at kineserne sammen med russerne har kaldt de vestlige landes angreb på houthierne for en »ulovlig bekæmpelse«, mens de på den anden side har stor økonomisk interesse i, at skibstrafikken fungerer. »De forsøger at få et mere tåleligt forhold til de vestlige lande, men kan omvendt ikke gå for langt på grund af deres tætte forhold til Iran og Rusland,« siger Andreas Bøje Forsby. Kina har de seneste år ført en mere aktiv udenrigspolitik og var blandt andet med til forhandlingerne, der i marts sidste år førte til en overraskende aftale mellem ærkerivalerne Saudi-Arabien og Iran. »Set i det lys, er det påfaldende, hvor tilbageholdende kineserne har optrådt i denne konflikt, fordi den udspiller sig i det samme område og involverer de samme aktører,« siger Andreas Bøje Forsby. Kineserne har sendt få krigsskibe til området, men de indgår ikke i de internationale flådestyrker, som 12 vestlige lande, herunder Danmark, har sat sammen for at beskytte skibstrafikken. Nogle iagttagere har peget på, at skibene muligvis mest er sendt af sted for at studere de vestlige skibes evne til at modstå angreb fra blandt andet droner. Ambitiøs udenrigspolitik Andreas Bøje Forsby peger på, at den mere ambitiøse udenrigspolitik, som Kinas leder Xi Jinping har stået bag, for en stund er afløst af en mere forsigtig tilgang. »Man skal ikke dykke ret langt ned i konflikten for at se de mange dilemmaer, Kina står over for i Det Røde Hav. Derfor har det nok været lettest for dem at læne sig tilbage og holde så lav profil som muligt, som netop er, hvad kineserne traditionelt har gjort, inden de under Xi Jinping begyndte at føre en mere selvhævdende udenrigspolitik,« siger Andreas Bøje Forsby. Houthierne har sagt, at angrebene sker som svar på Israels krig mod Hamas i Gaza. De har sagt, at de kun rammer skibe med forbindelser til Israel, men mange fartøjer, der er blevet ramt, har umiddelbart ingen forbindelse. Lang vej til afslutning I alt 15 handelsskibe er blevet ramt af droner og missiler, mens amerikanerne og briterne fire gange har angrebet houthiernes baser. I denne uge forsøgte houthierne sig også med et ambitiøst angreb mod det tyske krigsskib »Hessen«, som dog afværgede forsøget. Umiddelbart er det svært at give et bud på, hvornår man kan se en afslutning på angrebene, vurderer Johannes Riber, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. »Vi ved ikke, hvor meget isenkram, houthierne har liggende på hylderne, og hvor meget de har til rådighed. Man kan forsøge at forhindre, at iranerne kan få mere ind til dem, og man kan beskytte skibsfarten og håbe på, at de løber tør, eller at de til sidst har så få missiler, at truslen er til at håndtere,« siger Johannes Riber. I 2023 sejlede omkring 24.000 skibe igennem Suezkanalen, hvilket betød, at omkring ti procent af verdenshandlen gik gennem passagen nær Det Røde Hav. Mærsk, der hvert år sender 2.500 skibe via Suez, besluttede allerede i december at begynde at sende rederiets skibe den lange rejse syd om Afrika – en sejlads, som er op til 7.300 km længere. Aktierne i Mærsk blev i slutningen af 2023 mere værd, fordi konflikten fik priserne på containerfragt til at stige. Men i årets første to måneder er aktien faldet med 27 procent, hvilket dog primært skyldes et skuffende regnskab i februar, og at der er bygget et stort antal nye containerskibe i de senere år. https://www.berlingske.dk/virksomheder/kineserne-slipper-for-angreb-i-det-roede-hav-men-maersk-maa-sejle-den